Jeg forstår det ikke

Det er faktisk utroligt sjovt at tænke på hvor skrøbelige vi er som mennesker'.
Alt det der skræmmer os, og bekymrer os i hverdagen.
Uddannelse,job,penge, og diverse andre ting.

Når jeg tænker på at jeg går på gymnasie, så tænker jeg egentligt ikke på det er så vigtigt.
Har altid været typen der bare ville være lykkelig i sidste ende om så jeg var på dagpenge.
Eller tjente millioner.

Folk der siger til mig at gymnasiet er vejen ''frem'' i systemet og er det der i sidste ende skal gøre mig lykkelig som menneske.
Dem forstår jeg ikke.

At man ikke kan se sig selv i fremtiden uden en af de mange gymnasiele uddannelser, og være lykkelig på samme tid.
De mennesker forstår jeg ikke.

For hvis man ikke kan være lykkelig over sin tilstedeværelse, hvorfor så overhoved spilde sin tid på uddannelse?

Home alone

Der er en ting som jeg holder utrolig meget af, her i verden.
Det er når min mor er på aftenvagt! Elsker følelsen af det bare er mig som er herhjemme, og ligesom ''styrer'' det hele!

Det feeee!!!!

Beyond the horizon of the place we lived when we were young
In a world of magnets and miracles
Our thoughts strayed constantly and without boundary
The ringing of the division bell had begun
Along the long road and on down to the causeway
Do they still LIVE there by the cut
There was a ragged band that followed in our footsteps
Running before time took our dreams away
Leaving the myriad small creatures trying to tie us to the ground
To a life consumed by slow decay



Udsnit af teksten fra Pink Floyd's sang High Hopes.