Jeg forstår det ikke

Det er faktisk utroligt sjovt at tænke på hvor skrøbelige vi er som mennesker'.
Alt det der skræmmer os, og bekymrer os i hverdagen.
Uddannelse,job,penge, og diverse andre ting.

Når jeg tænker på at jeg går på gymnasie, så tænker jeg egentligt ikke på det er så vigtigt.
Har altid været typen der bare ville være lykkelig i sidste ende om så jeg var på dagpenge.
Eller tjente millioner.

Folk der siger til mig at gymnasiet er vejen ''frem'' i systemet og er det der i sidste ende skal gøre mig lykkelig som menneske.
Dem forstår jeg ikke.

At man ikke kan se sig selv i fremtiden uden en af de mange gymnasiele uddannelser, og være lykkelig på samme tid.
De mennesker forstår jeg ikke.

For hvis man ikke kan være lykkelig over sin tilstedeværelse, hvorfor så overhoved spilde sin tid på uddannelse?